Nørrebrogade 157-592018-04-12T10:05:16+00:00

Project Description

Nørrebrogade 157-59

Tagboliger, energioptimering (§5.2), facaderenovering

Aaberg Arkitekter er arkitekt på fire nye tagboliger samt en nænsom renovering og delvis tilbageføring af facaden, som på samme tid skal respektere Vilhelm Lauritzens ideer men også føre den bevaringsværdige ejendomme op til nutidens energistandarder.

Der er tale om en etageejendom tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen i 1935 i forbindelse med en konkurrence om at tegne en bygning udført af jernbeton – og opført året efter, i 1936.

Gårdfacaden er blevet isoleret udvendigt. Hele ejendommen har fået udskiftet vinduerne, hvis formater er ført tilbage til de oprindelige fra bygningens opførelse. Både gård-og gadefacaden er farvemæssigt tilbageført til en grå farve.

Præcis hvilken grå tone, den oprindelige facade stod i efter opførelsen vides ikke. Vibeke Andersson Møller skriver i sin bog ’Farver i Funktionalismen’: ”Etageejendommen Nørrebrogade 157-59 blev pudset i flere mørke farvetoner. Hos Lauritzen ses (…) en udpræget praktisk valt af farver og materialer, der i særdeleshed på Nørrebrogade (…) tog højde for konsekvenserne af patinering og slitage”. Og videre: ”Stueetagen var stort med mørkebrunt portrum, mens de øvrige etager var grå, og den tilbagetrukne tagetage zinkbeklædt.”

Bygherre:
Nørrebro 2019 ApS

Byggeriets parter:
Aaberg Arkitekter ApS
Cubus.nu
Madsen & Søeborg ApS
Tyréns A/S

Udførende:
Kontrabyg ApS (Hovedentreprise)

Gennemført:
2015-17

Ring for mere info
Aaberg Arkitekter anvender cookies – Generelt bruges cookies til at genkende dig, når du besøger os igen og kan hjælpe med f.eks at levere helt anonyme data til 3. parts applikationer som Google Analytics som vi benytter. Cookies benyttes til at forbedre din brugeroplevelse på Internettet.